Projekter
Novozymes – energisyn på fabrik i Tian Jin, Kina
Vi gennemfører energisyn på Novozymes fabrik i Tian Jin 3 timers kørsel fra Beijing. Opgaven omfatter kortlægning af fabrikkens forbrug af el, damp og vand såvel som gennemgang af den nuværende organisation og målstyring vedrørende energiforbrug.
Udover fokus på væsentlige forsyningsanlæg (procesluft, damp, køling) omfatter opgaven identifikation af indsatsområder inden for specielt fermentering, oprensning, granulering og i spildevandsbehandlingen. Der udarbejdes på baggrund af projektet en plan for hvilke business cases fabrikken skal gennemføre og hvilken måstyring der skal indføres. Projektet gennemføres med assistance fra Novozymes Teknologikoordinatorer i Danmark og danner grundlag for virksomhedens videre energispareindsats på fabrikker i USA, Brasilien, Frankrig m.m.
Elsparefondens Kunderådgivning
Vi er en del af Elsparefondens Kunderådgivning sammen med Birch & Krogboe og Bergsøe 4. De generelle opgaver herunder er blandt andre:
- Drift af kundecenter (telefon- og e-mail-besvarelse, udsendelse af materialer mv.)
- Oplyse og vejlede om Elsparefondens tilbud, herunder energifaglig rådgivning
- Oprettelse og opdatering af kundedatabase
- Sekretariat for Elsparefondens A-klub og for reduktionsaftaler
- Markedsføring
- Repræsentation af Elsparefonden ved eksterne møder, seminarer, workshops mv.
- Opsøgende arbejde over for kommuner, regioner og statslige institutioner for at igangsætte aktiviteter for elbesparelser, herunder med brug af kundedatabase og CRM-værktøjet MyMarketingMachine
- Udvikling af diverse værktøjer
De mere specifikke opgaver omfatter:
- Ydelse af fagekspertise inden for it, forbrugerelektronik og apparater og inden for indkøb
- Generel energifaglig rådgivning inden for alle forbrugsområder
- Sparring med energiansvarlige (MEK og EP'ere) i en række ministerier om realisering af besparelsespotentialer på belysningsområdet, på ventilationsområdet og på centralvarmesystemer inkl. pumper
- Bidrag til Elsparefondens indretningvejledning 2007, herunder udarbejdelse af fagtekniske tekster med fokus på klimaskærm, solindfald, solafskærmning, it, kontorudstyr, servere og serverrum og med definition af konkrete anbefalinger for arkitekter, byggerådgiver, bygherrerådgivere mv.
Eli Lilly – Energibevidst projekteirng af ny fabrik i Kinsale, Irland
Eli Lilly gennemfører i perioden 2007-2009 en omfattende udvidelse af fabriksanlægget i Kinsale ved Cork i Irland. Vi assisterer i planlægningsfasen Eli Lilly og Jacobs Engineering med at gøre denne udvidelse mest muligt energirigtig, hvilket omfatter en gennemgribende kortlæning og granskning af alle væsentlige planlagte energiforbrugende anlæg og processer:
- HVAC
- WFI (Water For Injection)
- CIP/SIP
- Køleanlæg
- Varmeforsyning/spildvarmeudnyttelse
- M.m.
Vores granskning af projektet fører frem til en række anbefalinger, der efterfølgende indarbejdes i projektet som led i virksomhedens ”value engineering”.
Elsparefondens webredaktion
Vi har siden år 1999 hjulpet Elsparefonden med en lang række opgaver i forbindelse med fondens hjemmesider.
Opgaverne har omfattet:
- Strukturering af nye sider og nye områder: Vi har hjulpet Elsparefonden med detail-strukturering af www.elsparefonden.dk på baggrund af den overordnet strukturering som en del af webstrategien og arbejder løbende med at strukturere nye områder.
- Artikler og nyheder til hjemmesiderne: Vi har skrevet en stor del af teksterne på hjemmesiderne.
- Deltagelse i udarbejdelse af webværktøjer, herunder produktlister og beregnere: Vi hjælper Elsparefonden med at udarbejde mange af webværktøjerne. Ét enkelt eksempel er produktlisterne og regneværktøj på it.sparel.dk (nu www.elsparefonden.dk/it), hvor vi styrede hele forløbet med kontakt til dataleverandøren CNET Channel, webbureauet Juul & Stejle, reklamebureauet Brandy og it-leverandørerne. Vi stod for grunddesignet af listerne og af regneværktøjet, og vi udarbejdede beregningslogikken bag ved regneværktøjet. Derudover har vi deltaget og deltager stadig i forbedringer af Se Elforbrug.
Aarhus Karlshamn A/S – energigranskning af ny afkariteneringsproces
Aarhus Karlshamn A/S planlægger etablering af et nye anlæg for afkaritenering af olie i løbet af 2007. Det er en energikrævende proces, der har store behov for tilførsel af damp og kølevand. Vi bistår med at kortlægge processens energibehov og identificere muligheder for at optimere anlægsopbygningen i designfasen. Specielt undersøges muligheden for at optimere et større inddamperanlæg ved at udnytte spildvarme fra andre procestrin.
Energistyrelsen - Fagkonsulent og repræsentation i internationale ordninger
Vi har siden år 2000 repræsenteret Energistyrelsen i internationale ordninger for apparater og givet fagteknisk input, herunder:
- EU Code of Conduct: Frivillige aftaler med industrien om strømforsyninger, digitale tv-systemer, bredbåndsudstyr, UPS-systemer og serverrum
- EICTA Self-committment: Selverklæring om energieffektivitet i tv-apparater og dvd-afspillere
- GEEA – Group for Energy Efficient Appliances: Energimærkekrav for en lang række produkter, som blandt andet Elsparefonden bruger ved udformning af indkøbsvejledningen.
- EU eco-design-direktiv: Gennemførelsesforanstaltninger på EU-niveau for minimumseffektivitet af elapparater eller tilsvarende på basis af studier, som er ved at blive gennemført for computere og skærme; tv-apparater og standby og off-mode-tab (aktivitet i 2007).
Målet med ordningerne er på frivillig basis (dog kan krav tages med for eco-design-direktivet) at få sænket elforbruget ved design af produkterne. Ved forhandling af aftalerne indgår typisk Europa-kommission, medlemsstaterne, brancheorganisationer, producenter og udbydere (fx internet- og tv-udbydere).
SEI – Long Term Change Study
Vi bistår Sustainable Energy Ireland med en række aktiviteter relateret til opbygning og ledelse af en ny aftaleordning (www.sei.ie/agreements) for de energitunge virksomheder i Irland.
Vores assitance omfatter dels vurdering af de sektormæssige energibesparelsespotentialer i forhold til en international bedste standard, således at der kan sættes mål for fremtidige energispareindsats og defineres hvordan indsatsen løbende kan monitoreres.
Herudover indsamler vi internationale erfaringer med virkemidler i aftaleordninger overfor industrien og udarbejder beslutningsgrundlag for hvilke forhold SEI skal lægge vægt på i adminstration af programmet overfor virksomhederne.
Projektet er resultateret i et ”Industrial Best Practice Program”, hvor der på en række udvalgte områder skal gennemføres en række demonstrationsprojekter gennemføres i 2007 og 2008.
CP Kelco A/S – salg af energispareprojekt
Der er som led i regeringens skærpede krav til energiselskabernes energispareindsats et stærkt forøget fokus på de større energispareprojekter i erhvevslivet og der er i viss tilfælde mulighed for at energiselskaberne kan medfinanciere større projekter. Vi har hjulpet CP Kelco med at opnå kontrakt på et sådant samarbejde i forbindelse med en forestående større ombygning af procesanlægget i Lille Skensved.
Indkøbsvejledninger og indkøbsstrategier for Elsparefonden
Vi har hjulpet Elsparefonden med udarbejdelse af indkøbsvejledninger og indkøbsstrategier siden 1999, hvor den første indkøbsvejledning blev udarbejdet. I 2005 var VMAS med til at revidere og udvide indkøbsvejledningen, så den nu indeholder tekniske krav og gode indkøbs- og driftsråd til blandt andet it, kontorudstyr, belysning, ventilation og pumper. VMAS har udarbejdet det tekniske indhold af vejledningen i samarbejde med Elsparefonden og har været ansvarlig for opbygning af konceptet for vejledningen og for teksten.
Vejledningen er et vigtigt redskab til for energieffektive indkøb i det offentlige og i private virksomheder. Statslige institutioner er forpligtet til at købe ind efter vejledningen.
VMAS hjælper desuden Elsparefonden med ad hoc-rådgivning inden for indkøb, herunder med vejledning til Finansministeriet i forbindelse med udbud af rammekontrakter for indkøb og til SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service).
Arla Foods – aftale om den fremtidige energispareindsats
Arla Foods har i 2006 lanceret en ny og forstærket indsats for at opnå energibesparelser på de mange driftssteder i Danmark og Sverige m.m.
Vi hjælper Arla Foods med at definere hvilke indsatsområder den fremtidige indsats skal baseres på for produktionsstederne i Global Ingredients og hvorledes indsatsen skal gennemføres for at opnå den størst mulige effekt. Vores assistance omfatter blandt andet:
- Indhentning af erfaringer fra den hidtidige energispareindsats
- Vurdering af indsatsområder i de enkelte divisioner
- Afholdelse af workshops på driftsstederne
- Udarbejdelse af strategimateriale
Assistancen til Arla Foods udføres i tæt samarbejde med Enervision A/S og danner blandt andet grundlag for ingrediensdivisionens nye aftale med Energistyrelsen.
ANEC – evaluering af EUs energimærkedirektiv 92/75/EEC
Vi bistår den europæiske forbruger organisation ANEC og det britiske Marked Transformation Programme med at gøre status EUs medlemslandes implementering af energimærkedirektivet 92/75/EEC, specielt hvilket tiltag der gennemføres for at sikre at kravene i direktivet overholdes.
Projektet har omfattet interviews og analyser af i alt 11 medlemslandes aktiviteter, for at godtgøre i hvor høj grand landende afsætter ressourcer til at sikre at direktivet efterleves, for eksempel hvad angår test af apparater i forhold til deres energimærker. Der er på baggrund af studiet udarbejdet anbefalinger til den kommende revision af lovgivningen på området.
Novo Nordisk A/S – realisering af stort besparelsespotentiale i Hillerød
Vi forestår sammen med NNE Pharmaplan A/S realiseringen af et stort energisparepotentiale på Novo Nordisk A/S 5 fabrikker i Hillerød. Opgaven er startet som en screening af energisparepotentialet som led i virkomsomhedens klimastrategi (se www.wwf.dk/novonordisk).
Indeklimasimuleringer ved hjælp af BSim på forskellige bygninger
Vi har gennemført indeklimasimuleringer ved hjælp af simuleringsprogrammet BSim på forskellige bygninger. Målet var at undersøge om krav til overtemperaturer kunne overholdes og tjekke dimensioneringen af ventilationsanlægs køle- og varmeflader.
Novo Nordisk A/S – solvarmeanlæg i energiforsyningen
Vi vurderer sammen med Novo Nordisk Enginering A/S muligheden for at indrage solvarme i energiforsyningen på flere af Novo Nordisk fabrikker, blandt andet for at kunne minimere energitab i brugsvandsledning og kedeldrift gennem sommerperioden. Der udarbejdes et detaljeret skitseprojekt for en udvalgt fabrik med henblik på at generalisere dette til øvrige fabrikker.
SEI – assistance til energitunge virksomheder i Irland
Sustainable Energy Ireland (SEI) har etableret en energispareordning for de mest energitunge virksomheder i landet (se www.sei.ie) inden for cementindustri, aluminiumfremstilling, fødevare- og farmaindustri m.m. Vi hjælper SEI med at udføre GAP-analyser af de irske virksomheders indsats på energiområdet i forhold til en international ”best practice” på området, herunder:
- Heintz Foods
- Xerox
- Johnson & Johnson
- Guiness
- Lagan Cement
- Donegal Meats
- Tara Mines
- Roadstone
- Baxter Healthcare
- Allergan Pharmaceuticals
- GSK
- Lisheen Mines
- Eli Lilly
- Diageo (Guiness bryggeriet)
- EcoCem
- Etc.
Den irske standard IS393 svarer i vid udstrækning til den danske energiledelsesstandard DS2403. GAP-analyserne har dels til formål at evaluere virksomhedernes organisering og ledelssystemer inden for miljø, energi, kvalitet m.m., dels til formål at identificere de mest attraktive indsatsområder.
Aalborg Portland – strategi for fremtidig besparelsesindsats
Vi assisterer Danmarks mest energiforbrugende virksomhed, cementfabrikken Aalborg Portland A/S, med at udarbejde en strategi for den fremtidige energispareindsats. Arbejdet har omfattet en vurdering af den nuværende organisation, nøgletal og energistyring, hidtidige energisyn, energibevidst projektering m.m. Gennem et tæt samarbejde med virksomhedens energigruppe er der identificeret barrierer mod en yderligere reduktion af energiforbruget. Der er i projektforløbet i vid udstrækning afholdt workshops for at inddrage virksomhedens medarbejdere i dentifikation af indsatsområder såvel som for at tilrettlægge en plan for den fremtidige indsats.
Dansk Energi – uddannelsesprogram for energirådgivere
Der stilles i kraft af regeringens nye energispareaftale nye krav til energiselskabernes rådgivere, blandt andet skal der være større fokus på at opnå omkostningseffektive energibesparelser. Viegand & Maagøe har fået til opgave at udvikle og afholde en række nye uddannelsesopgaver for energiselskabernes rådgivere. Det drejer sig dels om indsatsområdet energibevidst projektering (se www.energibevidst.dk), dels om en uddannelses-pakke med den sidste nye viden inden for boligområdet, herunder IT-udstyr, klimaskærm m.m.
Triple Nine, Fiskernes Fiskeindustri, Cheminova m.fl. – verifikation af aftaler med Energistyrelsen
Sammen med Det Norske Veritas verificerer vi en række danske virksomheders aftale med Energistyrelsen. Opgaven omfatter en systematisk gennemgang af virksomhedernes arbejde på energiområdet, det vil sige stadevurdering af kortlægningsarbejde, energispareprojekter, energistyring, energibevidst projektering m.m. i forhold til kravene i den danske energiledelsesstandard DS2403. Analysen (GAP-analyse) identificere en række anbefalinger om den fremtidige indsats.
Novo Nordisk – screening af fabrikker under klimastrategi
Sammen med Novo Nordisk Energinering A/S udfører vi en række screeninger af energisparepotentialet på en række af Novo Nordisk fabrikker. Det drejer sig om 5 fabrikker i Hillerød samt en række fabrikker i Kalundborg. Arbejdet identificere potentielle indsatsområder, disses størrelse og rentabilitet såvel som indflydelse på virksomhedens CO2-emmisioner. Vi anvender i vid udstrækning workshops for at inddrage relevante medarbejdergrupper i identifikation af de mest attraktive muligheder og har i vid udstrækning samarbejde med virksomhedernes LEAN-programmer.

